Vedtægter

§ 1 NAVN
Klubbens navn er Holmegaard Sportsdykkerklub. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Klubben er stiftet den 5. marts 2003.

§ 2 FORMÅL
Klubbens formål er først og fremmest at arbejde for udbredelsen af kendskabet til dykkersporten for voksne som børn. Der skal herudover skabes mulighed for aktiviteter og kammeratligt samvær. For ændring af denne paragraf gælder samme regel som for § 15, ophævelse af klubben.

§ 3 TILHØRSFORHOLD
Klubben er en fri og uafhængig klub, som har hjemsted i Næstved kommune

§ 4 OPTAGELSE AF MEDLEMMER
Som medlemmer kan optages personer, som vil indordne sig under klubbens love og respekterer formålsparagraffen. Indmeldelsen skal ske skriftligt (for unge under 18 år med forældres/værges underskrift) og er gældende til medlemmet skriftligt melder sig ud ved bestyrelsen eller bliver ekskluderet. Der kan være to forskellige medlemskaber. Støttemedlemskab for ikke aktive dykkere og et aktivt medlemskab for aktive dykkere, Det er dog et krav at medlemmer som ønsker et aktivt medlemskab, har et dykkercertifikat eller tilmelder sig uddannelsen umiddelbart efter optagelse i klubben

§ 5 KONTINGENT
Klubbens kontingent fastsættes for et år af gangen på den ordinære generalforsamling.

Ved restance sendes rykkerskrivelse ud efter 1 mdr. Ved restance ud over 2 mdr. vil medlemmet blive ekskluderet, og kan ikke optages som medlem igen, før gælden er betalt. Ved optagelse af medlemskab skal der betales indmeldelsesgebyr.

§ 6 EKSKLUSION
Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til bestyrelsen, samt at kontingentet er betalt frem til udmeldelsesdatoen. Et ekskluderet medlem kan kræve eksklusionen forelagt på den førstkommende generalforsamling.

Indbetalt kontingent vil ikke blive refunderet ved udmeldelse.

§ 7 ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle klubbens anliggender. Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar/marts måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne i klubbens blad eller lign.

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, fremsendes til bestyrelsen senest 14 dage før afholdelse. Forslagene skal optages i dagsordenen, for at være gyldige.

Taleret har alle aktive og passive medlemmer. Stemmeret har alle aktive medlemmer, der har været medlem af klubben i mindst 3 måneder, og som ikke har kontingentrestance.

Generalforsamlingens dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før afholdelse, ved at være tilgængelig i klubbens lokaler/tilholdssted.

§ 8 DAGSORDEN
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af regnskab og budget (Kassereren)
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelse.
7. Valg af udvalg (bladudvalg, aktivitetsudvalg m.m.)
(hvert udvalg skal have 1 bestyrelsesmedlem for at optimere arbejdsgangen.)
8. Eventuelt.

§ 9 GENERALFORSAMLINGENS LEDELSE
Generalforsamlingen vælger sin dirigent samt referent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jvf.  § 7, § 14 og § 15.

Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal afstemning og valg foregå skriftligt, hvis blot ét stemmeberettiget medlem ønsker det, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

Generalforsamlingens beslutninger indføres i referat og offentliggøres via klubbens blad eller lign.

§ 10 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen indkaldes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet. Om indkaldelsesmåden og udsendelse af dagsordenen gælder bestemmelserne i § 7.

§ 11 BESTYRELSEN
Klubbens bestyrelse består af 5 medlemmer + en suppleant til bestyrelsen, der vælges på den ordinære generalforsamling. Foruden vælges der 1 revisor og 1 revisor suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig selv med: 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer, 1 sekretær, 1 menigt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsens medlemmer er på valg som følger:

Formand: Ulige år
Næstformand: Lige år
Kasserer: Lige år
Sekretær: Hvert år
Menigt medlem: Hvert år
Genvalg kan finde sted

Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen og skal varetage klubbens interesser indadtil som udadtil på bedste måde. Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Den vedtager beslutninger og foretager handlinger i henhold til vedtægterne. Der føres protokol over bestyrelsens møder. Bestyrelsen vælger en mødedag 1 gang i Kvt., men kan indkaldes med 1 uges varsel af alle bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved 2/3 fremmøde. Beslutninger træffes ved stemmeflertal af antal fremmødte. Ved stemmelighed falder forslaget.

Formanden/bestyrelsen kan ikke gøres økonomisk/juridisk ansvarlig for ulykker i klubben.

Bestyrelsen hæfter ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtigelser.

Et medlem kan ikke opstille til bestyrelsen med mindre medlemskab i min. 12 måneder forinden.

§ 12 REGNSKAB
Regnskabsåret er fra 01.01.til 31.12 Regnskabet og budgettet skal forelægges den ordinære generalforsamling. Regnskabet skal være godkendt af bestyrelsen og revisorerne. Kassereren må ikke udbetale/hæve større beløb end 600,- kr. dog undtaget driftsudgifter til klubben uden bestyrelsens godkendelse. Driftsregnskabet og status bekendtgøres for foreningens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes, ved at være tilgængelig i klubbens lokaler /tilholdssted.

§ 13 REVISION
På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen en revisor. Revisoren skal hvert år inden generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskabet og status forsynes med påtegning. Revisoren skal til enhver tid have adgang til at efterse regnskabet og beholdningen uanmeldt én gang årligt.

§ 14 VEDTÆGTSÆNDRINGER
Vedtægtsændringer kan ske på den ordinære generalforsamling i februar/marts, ved simpelt flertal af de afgivne stemmer er for forslaget, § 3. kan ikke ændres

§ 15 FORENINGENS OPLØSNING
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på én i det øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal i tilfælde af foreningens opløsning anvendes til sportslige formål.

§ 16 DYKNING I KLUBBEN
Al dykning arrangeret af klubben skal foregå efter de deltagende dykkers certificering. Der skal altid være en turkoordinator på ture arrangeret af klubben. Turkoordinatoren kan ikke drages til ansvar i forbindelse med ulykker. Ved ulykker under uddannelse kan instruktøren gøres ansvarlig i flg. Instruktørens dykkerorganisation.